Arbejdsløshedskasse

Vil du have ret til at modtage dagpenge, hvis du bliver ledig, skal du være medlem af en a-kasse.

I Danmark er det valgfrit, om du vil være medlem af en arbejdsløshedskasse (også kaldet en a-kasse). At være medlem af en arbejdsløshedskasse giver adgang til den offentlige arbejdsløshedsforsikring, der i daglig tale kaldes dagpenge.

Hvorfor være medlem af en arbejdsløshedskasse?

Du bestemmer selv, om du vil være medlem af en arbejdsløshedskasse. En arbejdsløshedskasse er et tilbud til dig, der ikke kan forsørge dig selv, hvis du bliver ledig. Du betaler et månedligt kontingent for at være medlem, og forsikringen dækker op til 90% af din tidligere indkomst, hvis du bliver ledig. Dog inden for den maksimale dagpengesats, som i 2022 er på 19.083 kroner om måneden.

Kan du ikke forsørge dig selv, og er du ikke medlem af en arbejdsløshedskasse, er din eneste mulighed at søge om offentlig forsørgelse i form af kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Satsen herfor er væsentligt lavere, og du kan kun modtage kontanthjælp, hvis ikke du har en ægtefælle til at forsørge dig, og hvis ikke du ejer noget af særlig værdi. Derudover risikerer du at blive trukket i boligstøtte i henhold til kontanthjælpsloftet. Det kan dermed blive meget skrabet at skulle leve for kontanthjælp.

Hvordan bliver jeg medlem af en arbejdsløshedskasse?

Hvis du gerne vil sikre dig selv og din familie ved ledighed, skal du melde dig ind i en arbejdsløshedskasse. Det kan du allerede gøre, mens du er under uddannelse. Det er nemt og hurtigt; du melder dig ind online via den ønskede arbejdsløshedskasses hjemmeside. Først skal du dog vælge den arbejdsløshedskasse, som du ønsker at blive medlem af.

Hvilken arbejdsløshedskasse skal jeg vælge?

Fælles for alle arbejdsløshedskasserne er, at de giver dig ret til at modtage dagpenge. Du skal have været medlem af en a-kasse i minimum 1 år, før du er dagpengeberettiget, og det handler derfor om at melde sig ind i god tid; gerne allerede under uddannelsen. Typisk kan du være gratis medlem som studerende.

Udover at give ret til dagpenge, har arbejdsløshedskasserne forskellige tilbud og services, og så varierer priserne selvfølgelig. Er du udelukkende interesseret i at være dagpengeberettiget, kan du roligt vælge den billigste arbejdsløshedskasse. Din dagpengesats er nemlig uafhængig af din a-kasse, og du vil dermed få det samme udbetalt, uanset hvilken arbejdsløshedskasse du er medlem af.

Ønsker du at få ret til kurser, arrangementer, rådgivning, med videre, er det en god idé at kigge nærmere på de enkelte arbejdsløshedskasser og så vælge dén, der matcher dine ønsker bedst i forhold til services, tilbud og pris.

Forskellige typer af arbejdsløshedskasser

Der findes overordnet set to forskellige arbejdsløshedskasser; de traditionelle a-kasser og de ”gule” a-kasser. De traditionelle er tilknyttet fagforbund og arbejder tæt sammen hermed. Det vil være det oplagte valg, hvis du har valgt en traditionel fagforening inden for dit fag, der også forhandler overenskomster.

Betyder det ikke så meget for dig, om a-kassen er tilknyttet en fagforening, eller er du måske slet ikke interesseret i at være medlem af en fagforening, kan du spare mange penge ved at vælge en såkaldt ”gul” a-kasse, også kaldet en uafhængig arbejdsløshedskasse.

Hvad koster det at være medlem af en arbejdsløshedskasse?

Som med en hver anden forsikring, betaler du naturligvis et månedligt eller kvartalsvist beløb for at have en arbejdsløshedsforsikring. Kontingentet betales til arbejdsløshedskassen og sikrer dig, at du kan modtage dagpenge, hvis du mister dit arbejde. Arbejdsløshedskassen står udelukkende for den praktiske udregning af dagpengesatsen samt administrationen i forbindelse med udbetaling af dagpengene. Dagpengene betales af staten.

Hvad, det koster at være medlem af en arbejdsløshedskasse, varierer. Typisk er de ”gule” a-kasser de billigste, og medlemskab kan her fås helt ned til omkring 450 kroner om måneden.

Hvad kan jeg få i dagpenge ved at være medlem af en arbejdsløshedskasse?

Formålet med at være medlem af en arbejdsløshedskasse er først og fremmest at få ret til at modtage dagpenge. Hvad, du kan få udbetalt i dagpenge ved ledighed, afhænger af din tidligere indkomst. Arbejdsløshedskassen udregner en personlig og opdateret dagpengesats for dig, når du bliver ledig. De kigger på de 12 ud af de sidste 24 måneder, hvor du har tjent mest, og heraf beregnes et gennemsnit.

Du kan maksimalt få 90% af din tidligere indkomst inden for rammerne af dagpengesatsen, som højst kan være 19.083 kroner om måneden (2022). Det betyder i praksis, at hvis du tjente mere end 23.336 kroner før skat (2022) som lønmodtager, vil du få højeste sats i dagpenge. Tjener du mindre, vil du få 90% af din tidligere indkomst.

Kan jeg få dagpenge?

Du skal være medlem af en arbejdsløshedskasse for at få dagpenge. Derudover skal du opfylde enten et beskæftigelses- eller indkomstkrav, afhængigt af om du tidligere har modtaget dagpenge eller ej.

Beskæftigelseskravet

Har du inden for 3 år været ledig og modtaget dagpenge, skal du opfylde et beskæftigelseskrav for at få ret til at modtage dagpenge igen. Du skal arbejde og indberette mindst 1.924 timer, som svarer til et års fuldtidsarbejde. Timerne skal arbejdes inden for en periode på 3 år.

Indkomstkravet

Har du ikke tidligere modtaget dagpenge, eller er det mere end 3 år siden sidst, skal du opfylde et indkomstkrav på 238.512 kroner (2022), som du skal have tjent inden for de seneste 3 år. Der kan maksimalt medtages 19.876 kroner om måneden (2022) i udregningen, så det er ikke en mulighed at tjene meget i få måneder og intet i de resterende.

Du kan maksimalt få dagpenge i 2 år, inden du skal optjene ny dagpengeret i henhold til beskæftigelseskravet.

Arbejdsløshedskasse regler

Når du modtager dagpenge, er der en række regler, du skal overholde. Overordnet set handler det om, at du skal gøre en aktiv indsats for at komme i arbejde igen.

Som dagpengemodtager skal du:

• Melde dig ledig hos Jobcentret
• Oprette eller opdatere dit cv på Jobnet.dk inden for 14 dage
• Holde dig opdateret i forhold til jobannoncer (mindst 1 gang ugentligt)
• Være til rådighed for arbejdsmarkedet ved at bo og opholde dig i Danmark
• Kunne tage et job eller deltage i møder med 1 dags varsel

Hvad er en arbejdsløshedskasse?

A-kasse er en forkortelse for arbejdsløshedskasse. Det er imidlertid lidt misvisende, da du netop skal melde dig ind i en arbejdsløshedskasse, mens du er i arbejde. En arbejdsløshedskasse varetager den offentlige arbejdsløshedsforsikring. Det er en forsikring, der sikrer dig en indkomst, hvis du skulle blive ledig. Den indkomst er bedre kendt som dagpenge.

Skal jeg være medlem af en arbejdsløshedskasse?

Langt de fleste danskere bør være medlem af en arbejdsløshedskasse. Medlemskabet sikrer dig ret til dagpenge, hvis du skulle miste dit arbejde. Du betaler månedligt til forsikringen, og ved ledighed er du så berettiget til en månedlig indkomst, der er beregnet ud fra din tidligere lønmodtagerindkomst. Dagpengene skal sikre dig, at du nogenlunde kan opretholde din levestandard, mens du søger efter et nyt arbejde.

For dem, der uden problemer kan forsørge sig selv ved ledighed, er en a-kasse og ret til dagpenge overflødigt, men for alle andre vil det være et mere eller mindre nødvendigt sikkerhedsnet, der fortsat tillader dig at kunne betale husleje eller afbetale lån, betale regninger og få mad på bordet.

Meld dig ind i god tid

Det kan være fristende at vente med at melde sig ind – og dermed betale kontingent – til det er nødvendigt. Det er dog ikke en reel mulighed, da du skal have været medlem i minimum 1 år, inden du bliver dagpengeberettiget. Du bør altså melde dig ind, allerede mens du er i arbejde, eller mens du studerer. På den måde har du ret til dagpenge, hvis det bliver nødvendigt i fremtiden. Som studerende er du dog delvist undtaget reglen, da du kan melde dig ind helt op til 14 dage efter endt uddannelse og da været dagpengeberettiget efter 1 måneds karens.

Kan jeg få dagpenge?

Alle kan være medlem af en arbejdsløshedskasse, men det er ikke alle, der kan få dagpenge. Du skal have haft en vis indkomst eller arbejdet et vist antal timer, før du er berettiget til dagpenge. Det betyder blandt andet, at du ikke kan være frivilligt hjemmegående i 5 år og så pludselig melde dig ledig og have ret til dagpenge. Retten til dagpenge kræver en indkomst.

Har du ikke tidligere modtaget dagpenge (eller er det mere end 3 år siden sidst), skal du opfylde et indkomstkrav. Har du derimod modtaget dagpenge inden for de sidste 3 år, skal du opfylde et beskæftigelseskrav:

• Indkomstkrav 2022: 238.512 kroner
• Beskæftigelseskrav 2022: 1.924 løntimer

Både indkomstkravet og beskæftigelseskravet skal være opfyldt inden for den sidste 3-årige periode. Hertil skal nævnes, at der ved indkomstkravet kun kan medregnes 19.876 kroner månedligt. Dermed svarer både indkomst- og beskæftigelseskrav til minimum 12 måneders arbejde.

Hvor meget kan jeg få i dagpenge?

Når du har været medlem af en arbejdsløshedskasse i minimum 12 måneder – og du enten opfylder indkomst- eller beskæftigelseskravet, afhængigt af din situation – kan du få dagpenge. Det, du er berettiget til at få, kaldes din personlige dagpengesats.

Dagpengesatsen udregnes ud fra nogle overordnede retningslinjer. Du får det samme udbetalt, uanset hvilken a-kasse du er medlem af. Det er dog de enkelte a-kasser, der står for den officielle udregning. Her kigges der på de seneste 2 års beskæftigelse og udvælges den 12 måneders periode, hvor du havde den højeste indtægt. På det grundlag udregnes en månedlig gennemsnitsløn (medmindre du alligevel fik en fast månedsløn i perioden).

Fik du i gennemsnit mere end 23.336 kroner om måneden før skat, er du berettiget til den højeste dagpengesats, som i 2022 udgør 19.083 kroner. Fik du mindre end 23.336 kroner om måneden før skat, vil du få en dagpengesats, der svarer til 90% af din gennemsnitlige månedsløn.